Vielse og nødsituationer – sådan kan ægtefæller repræsentere hinanden
Vielse og nødsituationer – sådan kan ægtefæller repræsentere hinanden
Når man bliver gift, handler det ikke kun om kærlighed og fælles liv – der følger også en række juridiske rettigheder og pligter med. En af de mest praktiske, men ofte oversete, konsekvenser af ægteskabet er, at ægtefæller i visse situationer kan handle på hinandens vegne. Det kan være en stor hjælp, hvis den ene bliver syg, mister evnen til at træffe beslutninger midlertidigt, eller der opstår en nødsituation. Men hvor går grænsen for, hvad man må – og hvornår kræver det en fuldmagt eller værgemål?
Ægtefællers repræsentationsret – hvad betyder det?
I dansk ret har ægtefæller en såkaldt gensidig repræsentationsret i dagligdags forhold. Det betyder, at man i visse situationer kan indgå aftaler eller træffe beslutninger på den andens vegne, hvis det handler om den fælles husholdning eller almindelige behov.
Det kan for eksempel være:
- at betale fælles regninger,
- at købe dagligvarer eller nødvendige ting til hjemmet,
- at indgå mindre aftaler med håndværkere eller serviceudbydere.
Denne ret gælder dog kun inden for det, der anses som almindelige og rimelige dispositioner i et ægteskab. Man kan altså ikke uden videre sælge den andens bil, optage lån eller disponere over større værdier.
Når sygdom eller ulykke rammer
Hvis en ægtefælle bliver alvorligt syg eller mister evnen til at handle – for eksempel efter en ulykke eller ved demens – kan den anden ægtefælle i visse tilfælde få midlertidig ret til at repræsentere den syge. Det kaldes ofte for ægtefællerepræsentation.
Ordningen gør det muligt at håndtere praktiske og økonomiske forhold, uden at der straks skal etableres et egentligt værgemål. Det kan være nødvendigt, hvis der skal betales regninger, søges om ydelser, eller træffes beslutninger om fælles bolig og økonomi.
For at få denne ret skal man dog søge Familieretshuset, som vurderer, om betingelserne er opfyldt. Der skal være tale om en situation, hvor den ene ægtefælle ikke længere kan handle fornuftsmæssigt, og hvor der er behov for, at den anden kan hjælpe.
Læs også:
Hvad kan man – og hvad kan man ikke?
En ægtefællerepræsentation giver adgang til at varetage den syges økonomiske og personlige forhold i et vist omfang. Det kan for eksempel omfatte:
- betaling af regninger og håndtering af konti,
- beslutninger om fælles bolig,
- ansøgning om offentlige ydelser.
Men der er også klare grænser. Man kan ikke:
- sælge fast ejendom uden særlig tilladelse,
- give gaver på den andens vegne,
- ændre testamenter eller større økonomiske dispositioner.
Familieretshuset fastsætter, hvad repræsentationen omfatter, og hvor længe den gælder. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt senere at oprette et egentligt værgemål, hvis situationen bliver varig.
Fuldmagt – en enkel løsning i mange tilfælde
Selvom ægtefællere har visse rettigheder, er det ofte en god idé at oprette en fuldmagt, mens begge parter er raske og beslutningsdygtige. En fuldmagt kan give den anden ret til at handle på ens vegne i bestemte situationer – for eksempel ved sygdom, rejse eller hospitalsindlæggelse.
Der findes forskellige typer fuldmagter:
- Generel fuldmagt, som dækker bredt,
- Sundhedsfaglig fuldmagt, som giver adgang til at tale med læger og sundhedspersonale,
- Fremtidsfuldmagt, som træder i kraft, hvis man senere mister evnen til at handle selv.
En fremtidsfuldmagt skal oprettes digitalt via tinglysning.dk og underskrives for en notar. Den giver tryghed for begge parter og kan forhindre mange praktiske problemer, hvis livet pludselig tager en uventet drejning.
Når der er fælles børn og fælles økonomi
I nødsituationer kan det også blive nødvendigt at træffe beslutninger, der berører fælles børn eller økonomi. Her gælder særlige regler. Forældremyndigheden ligger som udgangspunkt hos begge forældre, men hvis den ene bliver ude af stand til at handle, kan den anden midlertidigt varetage beslutninger alene.
Ved fælles økonomi – for eksempel fælles konti eller lån – kan banken kræve dokumentation for, at den ene ægtefælle har ret til at handle på den andens vegne. En fuldmagt eller afgørelse fra Familieretshuset kan her være nødvendig.
Forberedelse giver tryghed
Selvom det kan føles ubehageligt at tænke på sygdom eller ulykke, er det en stor hjælp at have styr på de juridiske rammer i forvejen. En samtale om fuldmagter, økonomi og ønsker kan gøre en svær situation lettere at håndtere – både for den, der bliver ramt, og for den, der skal hjælpe.
At kende reglerne for ægtefællers repræsentation handler i sidste ende om omsorg og ansvar. Det giver mulighed for at handle hurtigt og lovligt, når livet kræver det.
Læs også:
