En ægtepagt er et juridisk dokument, der regulerer, hvordan formue og ejendele skal fordeles mellem ægtefæller – både under ægteskabet og i tilfælde af separation, skilsmisse eller død. Mange forbinder ægtepagter med rigdom og store formuer, men i virkeligheden kan de være relevante for langt de fleste par. En ægtepagt handler ikke om mistillid, men om at skabe klarhed og tryghed. Her får du et overblik over, hvad en ægtepagt er, hvilke typer der findes, og hvornår det kan være en god idé at oprette en.

Hvad er en ægtepagt?

Når man gifter sig i Danmark, får man som udgangspunkt formuefællesskab. Det betyder, at alt, hvad man ejer – og fremover erhverver – som udgangspunkt skal deles ligeligt, hvis ægteskabet opløses. En ægtepagt ændrer på denne standardregel. Den giver mulighed for at aftale, at visse værdier skal holdes uden for deling, eller at formuen skal fordeles på en anden måde.

Ægtepagten skal være skriftlig og tinglyses digitalt i Personbogen for at være gyldig. Det er altså ikke nok blot at blive enige mundtligt eller skrive en uformel aftale.

Typer af ægtepagter

Der findes flere typer ægtepagter, alt efter hvad man ønsker at regulere. De mest almindelige er:

1. Fuldstændigt særeje

Ved fuldstændigt særeje holdes al formue helt adskilt. Hver ægtefælle beholder sin egen formue både under ægteskabet og ved skilsmisse eller død. Denne type ægtepagt bruges ofte, hvis den ene part ejer en virksomhed, har stor gæld, eller hvis man ønsker at beskytte arv eller gaver mod deling.

2. Skilsmissesæreje

Her gælder særejet kun ved skilsmisse – ikke ved død. Hvis den ene ægtefælle dør, indgår formuen i delingen mellem den længstlevende og afdødes arvinger. Skilsmissesæreje kan være en god løsning, hvis man ønsker at beskytte sig i tilfælde af skilsmisse, men samtidig vil sikre den anden økonomisk ved dødsfald.

3. Kombinationssæreje

Kombinationssæreje er en fleksibel løsning, hvor man kombinerer de to ovenstående typer. Typisk aftales det, at formuen er skilsmissesæreje, men bliver fuldstændigt særeje for den længstlevende ægtefælle ved dødsfald. Det betyder, at den længstlevende ikke skal dele sin del med afdødes arvinger.

4. Ægtepagt om gave

Hvis ægtefæller ønsker at give hinanden større gaver – for eksempel en bil, en ejendom eller en større sum penge – kræver det en ægtepagt for at være gyldigt. Det skyldes, at loven beskytter mod, at den ene ægtefælle forærer store værdier væk uden formel aftale.

Hvornår giver en ægtepagt mening?

Der er mange situationer, hvor en ægtepagt kan være relevant – også selvom man ikke har stor formue. Her er nogle typiske eksempler:

• Ved opstart af virksomhed: For at beskytte virksomheden mod at skulle deles ved skilsmisse.
• Ved arv eller gaver: Hvis man modtager arv eller gaver, som man ønsker at holde uden for fælles formue.
• Ved forskel i formue eller gæld: Hvis den ene ægtefælle har betydelig gæld, kan en ægtepagt forhindre, at den anden indirekte påvirkes økonomisk.
• Ved sammenbragte familier: For at sikre, at børn fra tidligere forhold arver på en bestemt måde.
• Ved køb af bolig: Hvis den ene betaler mere end den anden, kan en ægtepagt sikre en retfærdig fordeling ved salg eller skilsmisse.

Sådan oprettes en ægtepagt

En ægtepagt kan udarbejdes af ægtefællerne selv, men det anbefales at få juridisk rådgivning. En advokat kan hjælpe med at formulere aftalen korrekt og sikre, at den dækker alle relevante forhold.

Processen består typisk af tre trin:

1. Udarbejdelse af aftalen – parterne bliver enige om, hvad der skal gælde.
2. Underskrift – begge ægtefæller skal underskrive dokumentet digitalt.
3. Tinglysning – ægtepagten skal registreres i Personbogen via tinglysning.dk mod et gebyr.

Når ægtepagten er tinglyst, er den gyldig og bindende for begge parter.

Fordele og overvejelser

En ægtepagt kan skabe ro og forudsigelighed, men det er vigtigt, at begge parter føler sig trygge ved aftalen. Den bør bygge på åbenhed og gensidig forståelse – ikke på mistillid. Det kan være en god idé at tage samtalen, mens forholdet er stabilt, så beslutningerne træffes ud fra omtanke og ikke konflikt.

Fordelene ved en ægtepagt er blandt andet:

• Klarhed om økonomien
• Beskyttelse af virksomhed eller arv
• Mindre risiko for uenighed ved skilsmisse
• Tryghed for begge parter

Men man bør også overveje, at en ægtepagt kan have konsekvenser for arveretten og fordelingen af værdier ved dødsfald. Derfor er det vigtigt at få rådgivning, så aftalen passer til ens livssituation.

Læs også:

Når retten fastsætter barnets bopæl – sådan træffes afgørelsen

Advokat

Hvad lægger retten vægt på, når den skal afgøre, hvor et barn skal have sin faste bopæl? Få indblik i de juridiske principper, hensynet til barnets bedste og hvordan processen forløber, når sagen ender i retten.

Arv som familiebånd: Sådan bevarer du familiens værdier og historie gennem generationer

Advokat

Arv handler ikke kun om økonomi, men også om de historier, traditioner og værdier, der binder familien sammen. Få inspiration til, hvordan du kan bevare og videreføre familiens arv – både gennem samtaler, planlægning og fælles projekter.

Bodeling på tværs af landegrænser – det skal du være opmærksom på

Advokat

Skal du skilles, og har du boet i udlandet, ejer ejendom i flere lande eller har en ægtefælle med anden nationalitet? Få overblik over, hvordan internationale regler påvirker bodelingen, og hvad du skal være særligt opmærksom på, når formuen skal deles på tværs af landegrænser.

Børnebidragets betydning for barnets tryghed og stabilitet

Advokat

Børnebidrag handler om mere end kroner og øre. Det er et redskab til at skabe stabilitet, balance og trivsel for barnet, når forældrene går fra hinanden. Artiklen ser nærmere på, hvordan et retfærdigt bidrag kan styrke barnets hverdag og følelsesmæssige sikkerhed.

En aftale om tryghed – ikke mistillid

At oprette en ægtepagt handler i bund og grund om at tage ansvar for fælles økonomi og fremtid. Det er en måde at sikre, at begge parter ved, hvad der gælder, hvis livet tager en uventet drejning. En gennemtænkt ægtepagt kan være med til at forebygge konflikter og skabe tryghed – både i hverdagen og på længere sigt.