Formuefællesskab og pension – sådan håndteres økonomien, når ægtefæller nærmer sig pensionsalderen

Formuefællesskab og pension – sådan håndteres økonomien, når ægtefæller nærmer sig pensionsalderen

Når pensionsalderen nærmer sig, begynder mange ægtepar at se nærmere på deres økonomi – og ikke mindst på, hvordan formuen egentlig er fordelt. For selvom man har levet sammen i mange år og delt både hverdag og udgifter, kan der opstå overraskelser, når pensioner, opsparinger og ejendom skal gøres op. Her får du et overblik over, hvordan formuefællesskab og pension hænger sammen, og hvad I bør være opmærksomme på, når I planlægger jeres økonomi for de kommende år.
Hvad betyder formuefællesskab?
De fleste ægtepar i Danmark har formuefællesskab – også kaldet delingsformue. Det betyder, at alt, hvad I hver især ejer, som udgangspunkt skal deles ligeligt, hvis ægteskabet ophører ved skilsmisse eller død. Det gælder både opsparing, ejendom, biler og andre værdier.
Men formuefællesskab betyder ikke, at I ejer alt sammen i hverdagen. Hver ægtefælle råder stadig over sin egen formue og sine egne indtægter. Først når ægteskabet opløses, sker der en deling. Det er derfor vigtigt at kende forskellen mellem fælles økonomi i praksis og juridisk formuefællesskab.
Pensioner – en særlig kategori
Pensioner behandles anderledes end andre aktiver. Som hovedregel indgår arbejdsmarkedspensioner og livrenter ikke i delingen ved skilsmisse. De betragtes som personlige rettigheder, der skal sikre den enkeltes forsørgelse i alderdommen.
Derimod kan frivillige pensionsopsparinger – for eksempel private ratepensioner eller kapitalpensioner – i nogle tilfælde indgå i delingen, afhængigt af hvordan de er oprettet, og hvor store de er i forhold til hinanden. Hvis den ene ægtefælle har en væsentligt større pensionsopsparing end den anden, kan der ske en kompensation, så fordelingen bliver mere rimelig.
Ved død gælder andre regler: her indgår pensioner som udgangspunkt ikke i boet, men udbetales til den begunstigede – ofte den efterlevende ægtefælle.
Tal åbent om økonomien i god tid
Når man nærmer sig pensionsalderen, er det en god idé at tage en grundig snak om økonomien. Mange ægtepar opdager først sent, at deres pensionsopsparinger er meget ulige fordelt, eller at den ene part har betydeligt mere gæld end den anden.
Lav et fælles overblik over:
- Jeres pensionsordninger og forventede udbetalinger
- Eventuel gæld og opsparing
- Ejendomsværdi og friværdi
- Forsikringer og begunstigelser
Det giver jer et realistisk billede af, hvordan økonomien ser ud – både mens I lever sammen, og hvis den ene af jer skulle gå bort først.
Overvej ægtepagt eller særeje
Hvis I ønsker en anden fordeling end den, loven automatisk foreskriver, kan I oprette en ægtepagt. Her kan I aftale, at visse værdier skal være særeje – for eksempel en virksomhed, en arv eller en pensionsordning.
Der findes flere typer særeje:
- Fuldstændigt særeje, hvor værdien aldrig deles, uanset om ægteskabet ophører ved skilsmisse eller død.
- Skilsmissesæreje, hvor værdien kun holdes uden for delingen ved skilsmisse, men deles ved død.
- Kombinationssæreje, som kombinerer de to og ofte bruges for at sikre den længstlevende bedst muligt.
En ægtepagt skal altid tinglyses for at være gyldig, og det kan være en god idé at få rådgivning fra en advokat med speciale i familieret, så aftalen bliver klar og retfærdig for begge parter.
Planlæg for pensionstilværelsen sammen
Når I planlægger jeres pensionstilværelse, handler det ikke kun om jura, men også om livsstil og forventninger. Hvor vil I bo? Hvor meget vil I rejse? Skal I hjælpe børn eller børnebørn økonomisk?
Ved at lægge en fælles plan kan I undgå misforståelser og sikre, at jeres økonomi understøtter de drømme, I har for de kommende år. Det kan også være en god idé at tale med en økonomisk rådgiver eller pensionsrådgiver, der kan hjælpe med at optimere udbetalinger, skat og investeringer.
Når den ene går på pension før den anden
Det er ikke ualmindeligt, at den ene ægtefælle går på pension, mens den anden fortsat arbejder. Det kan skabe ubalance i økonomien, især hvis den ene får udbetalt pension, mens den anden stadig indbetaler.
Her kan det være en fordel at aftale, hvordan udgifter og indtægter skal fordeles i overgangsperioden. Nogle vælger at have fælles konto til faste udgifter og hver sin konto til personlige udgifter – andre samler det hele. Det vigtigste er, at begge føler sig trygge og respekterede i aftalen.
En tryg økonomi i den tredje alder
At nærme sig pensionsalderen er en oplagt anledning til at få styr på både formue, pension og fremtidsplaner. Med åben dialog, klare aftaler og eventuelt professionel rådgivning kan I skabe en økonomi, der giver ro og tryghed – både sammen og hver for sig.

















